Styrker livskvaliteten for mennesker med handicap

Musholm er skabt som et multifunktionelt kraftcenter, hvor ferieboliger og forskellige fællesfunktioner giver mennesker med handicap mulighed for at leve et aktivt liv. Det gælder ikke mindst multihallen, hvor en 110 meter lang aktivitetsrampe motiverer til fysisk aktivitet. Med sine reposer og oplevelseszoner bringer rampen de besøgende op til et plateau, hvor kørestolsbrugere blandt andet kan prøve kræfter med en klatrevæg og verdens første svævebane for kørestolsbrugere. Musholm træder på den måde i karakter som et sted, der bevæger mennesker uanset handicap og giver dem mulighed for at lege, opleve og danne nye fællesskaber.

Af mennesker med bevægelseshandicap er hele 38 procent fysisk inaktive. Det svarer til 95.000 mennesker, og konsekvenserne af et liv uden motion og bevægelse er markante. Justeret for rygning, alkohol og overvægt koster det op til 6 leveår og op til 10 ekstra år med sygdom – og de mange følgesygdomme forbundet med fysisk inaktivitet resulterer årligt i 710.000 ekstra lægekontakter og 280.000 ekstra somatiske, ambulante hospitalsbesøg. Det svarer hvert år til ekstraomkostninger for samfundet på 5,3 milliarder kroner alene til behandling og pleje.

Musholm tager derfor fat om en væsentlig samfundsudfordring – med det formål at vise, hvordan arkitektur kan fremme fysisk aktivitet for mennesker uanset handicap. For hver anden med handicap fremhæver de fysiske omgivelser, som den primære barriere til at leve et aktivt liv. Musholm er derfor et eksempel på, hvordan man kan fjerne fysiske barrierer, så bygninger og byrum i højere grad favner vores forskelligheder som mennesker – ikke ved at udligne forskelle, men derimod ved at give plads til forskelle.

At gøre en social forskel rummer store, samfundsøkonomiske perspektiver. For som allerede beskrevet er de fysiske omgivelser afgørende for at bevæge mennesker med handicap. Og formår man med en målrettet indsats – hvor Musholm kan tjene som eksempel – at løfte aktivitetsniveauet for mennesker med handicap til samme niveau for mennesker uden handicap, svarer det til at løfte 45.000 fra et inaktivt til aktivt liv. Nedjusterer man det tal til 35.000, der er mere retvisende, da en delmængde er så svært fysisk handicappede, at de ikke har mulighed for at dyrke motion, så vil samfundet spare mere end 300 millioner kroner om året på udgifter til sundhedsvæsenet.